Om pladsen Skiveren Camping byder på fantastiske omgivelser, oplevelser og aktiviteter ved Vesterhavet. Pladsen er en del af AKTIV Camp som har fokus på bevægelse, sundhed og velvære. Hvad enten du er til sport, spil eller leg, er der masser af muligheder på Skiveren Camping – også hvis du blot ønsker at slappe af… Camping ved Vesterhavet Skiveren Camping ligger syd for Skagen – og med placeringen midt i det smukke naturområde ved Tversted Klitplantage og få meter fra Vesterhavet, danner omgivelserne en helt særlig ramme for ferien. Området byder på varieret natur, hvilket også gør det attraktivt, hvis du ønsker en aktiv ferie. Klitplantagen, skovene og de mange stier indbyder til MTB, cykling og lange vandre- og gåture. AKTIV Camp – bevægelse, sundhed og velvære AKTIV Camp handler om at tilbyde hele familien en ferie med ”færdige pakker” i forbindelse med aktiviteter i forskellige former. Det hele er sat i system, og giver dig en masse muligheder for en sund og aktiv ferie sammen med resten af familien. Aktiviteterne er delt op i forskellige kategorier: ”Cykling”, ”Gå & Løb”, ”Fitness & Wellness”, ”Minigolf & Golf”, ”Fiskeri”, ”Sjov, Leg & Spil”, ”På stranden” samt ”I Skoven”. Inden for alle kategorier står vi klar med ”opskrifter” og udstyr til at leje, så det er let for dig at være aktiv. Der er helt sikkert noget for enhver smag, temperament og vovemod! Anerkendt campingplads Skiveren Camping blev i 2015 præsenteret for hele to priser i Tyskland. Til Camping.info Award havde brugerne af Europas største campingportal kåret Skiveren Camping til Danmarks bedste campingplads. Og som en af blot 5 pladser i Europa blev Skiveren Camping hædret med ”DCC Europapreis 2015”-prisen – en anerkendt pris, som har eksisteret siden 1996. For hele familien Uanset om man er til aktiv ferie, natur, kultur eller noget helt fjerde, så vil alle i familien få deres ferieønsker opfyldt hos Skiveren Camping – og børnene, de vil elske det! Skal vi hjælpe… Hvis I ønsker hjælp til planlægning af ferien, så giv os endelig et kald. Vi står klar med gode råd og fif – og selvfølgelig god service. Ring til os på +45 98 93 22 00 God ferie!
